Nyheder

30. marts 2020
  /  Nyheder

Bekæmpelsen af spredningen af covid_19 har dybe, økonomiske konsekvenser over hele Danmark. Også i Middelfart og omegn. Hoteller, konferencesteder og detailhandel er i akut mangel på omsætning på grund af forbuddet mod at være flere end 10 mennesker samlet, og den generelle anbefaling om at blive hjemme.

Derfor iværksætter Brobygning Middelfart nu sammen med Bunker Holding A/S og Middelfart Handel en genopretningsplan, der her og nu skal afbøde effekterne af den manglende omsætning i butikkerne, og på lidt længere sigt understøtte en videreudvikling af områdets styrker.

Planen blev på symbolsk vis sat i gang af direktør Keld Demant fra Bunker Holding og borgmester Johannes Lundsfryd, som ved fælles indsats hang det første af en række I❤️Middelfart-skilte op i forbindelse med et udendørs pressemøde på Nytorv idag – selvfølgelig med behørig afstand.

Du er inviteret med

I første omgang inviterer vi alle, der holder af Middelfart, til at tage del i en digital kærlighedsstorm under hashtagget I❤️Middelfart.

Med de lokale virksomheder i ryggen går vi de kommende dage på indkøb af gavekort i de lokale butikker for ialt 115.000 kr. Disse gavekort vil blive udloddet i konkurrencer, hvor alle kan deltage, på vores facebookside.

Giv os et like på vores facebookside allerede idag, så får du besked, når den første konkurrence finder sted.

Så hold øje med #I❤️Middelfart og fortæl dine venner om muligheden for at give lidt kærlighed til vores område.

Skal din virksomhed være med?

Disse virksomheder har støttet os med kontante beløb til indkøb af gavekort.

  • Bunker Holding A/S
  • Estate Strandstoft A/S
  • Ovethi Dækcenter Gelsted
  • Vaskehallen Gelsted

Tag fat i os hvis din virksomhed også skal være med.