BROBYGNING MIDDELFARTs direktør Lene Lawaetz er udvalgt som jurymedlem i Byens Bedste Middelfart 2019. En kampagne, som Melfar Posten står bag, og hvor borgerne i Middelfart Kommune kan være med til at hylde det lokale handels- og kulturliv ved at indstille kandidater og efterfølgende stemme på de nominerede.

Samtidig står BROBYGNING MIDDELFART bag Brobyggerprisen, som er blandt de tre specialpriser, der uddeles i forbindelse med Byens Bedste Middelfart 2019.

Brobyggerprisen uddeles til en person eller et projekt, der har bygget bro i Middelfart Kommune til gavn for udvikling og sammenhold. Det kan være alt lige fra at bygge bro mellem generationer, mellem land og by, rød og blå eller virksomheder og foreninger. Vinderen modtager 10.000 kroner.

Fra mandag den 26. august og til og med slutningen af uge 36 kan du indstille kandidater via indstillingsmodulet på www.melfarposten.dk.

Kåringerne finder sted ved en awardaften på Park Hotel i Middelfart lørdag den 5. oktober. Du kan allerede nu købe billet via nembillet.dk.