Det kan du bruge os til

Vi bakker op om dig og dit forretningskoncept

I Middelbart står vi sammen og rækker ud til hinanden. Lader os begejstre, så de gode forretningsideer kan blomstre. Det skal vi blive ved med.

I Brobygning Middelfart bakker vi op, så du kommer længere med dit forretningskoncept. Vores mål er at skabe et endnu stærkere miljø for vækst, så vi i fællesskab kan synliggøre Middelfarts mange muligheder og aktiviteter.

Vi vil gerne høre fra dig, hvis:

  • Du har en idé, et projekt eller et arrangement, du gerne vil have sparring til
  • Du har brug for udvikling og inspiration
  • Du har brug for at skabe nye forbindelser, partnerskaber og netværk 


Mange eventarrangører, butiksejere, start ups og ildsjæle har allerede været forbi for at få inspiration og sparring. Og vi vil gerne tale med endnu flere. 

Før vi engagerer os

Det er vigtigt, at dit projekt eller begivenhed lever op til følgende kriterier:

  • Oplevelse: Dit projekt eller din begivenhed skal have en stærk oplevelsesværdi og være lokalt forankret. 
  • Forretningside: Dit projekt eller din begivenhed skal give forretning, hvor udbyttet er: Attraktivitet, synlighed, erhvervsudvikling, omsætning og branding af Middelfart.
  • Fællesskab: Du skal kunne bygge bro mellem dit projekt eller din begivenhed til Middelfart Kommune, Middelfart Erhvervsråd, Middelfart Handelstandsforening, VisitMiddelfart – og resten af verden.
  • Fortælling: Du skal kunne se dit projekt eller din begivenhed som en af mange autentiske fortællinger om Middelfart.

Vi arbejder ud fra Middelfart Kommunes udviklingsplan for midtbyen, Mulighedernes Middelfart