Nyheder

Besøg hos Årets Læreplads 2023

I dag var Elev- og Lærlingenetværket taget på virksomhedsbesøg i Gelsted.
Jeppe Ravn Frederiksen, Production Supervisor hos Carl Hansen & Søn bød velkommen til netværket og gav en kort indflyvning til virksomhedens historie. Jeppe har selv været i lære i virksomheden og i dag er han bl.a. ansvarlig for The Lab, hvor 20 lærlinge tager deres uddannelse indenfor forskellige fag. Deres lærlinge fordeler sig næsten lige mellem begge køn og især maskinsnedkeruddannelsen er populær blandt piger.

Hos Carl Hansen & Søn har deres lærlinge mange forskellige baggrunde og veje til at vælge netop den uddannelsesretning og læreplads og gennem tiden har de både haft lærlinge, der er startet som 17 årig og som 51 årig. Det var dejligt at få bekræftet, at der er mange veje og måder at gøre karriere på. Og lærlinge er vigtige for virksomheden, da faglært arbejdskraft er vigtigt for at opretholde en effektiv og konkurrencedygtig produktion i Danmark.

De unge elever og lærlinge fra netværket som repræsenterer mange andre brancher, fik gennem rundvisning, fortælling og spørgsmål, et unikt indblik i hvordan læretid og uddannelser forløber hos Carl Hansen & Søn, hvilke arbejdsopgaver de har, hvilket ansvar de bliver givet samt set nogle meget flotte svendestykker.

Eftermiddagen blev rundet af med netværk over kaffe og kage samt et afsluttende besøg i deres Flagship Store, hvor bestselleren – Y-stolen blev beundret, men ny viden om den udvikling og effektivisering produktionen har gennemgået siden 50érne.

Elev- og Lærlingenetværket mødes fire gange årligt og har fokus på både faglige og sociale arrangementer for at skabe et stærkt fællesskab blandt unge der tager en erhvervsuddannelse i Middelfart kommune.

Netværket er et samarbejde mellem Middelfart Erhvervscenter og Brobygning Middelfart og er et af flere tiltag der skal øge attraktiviteten ved erhvervsuddannelser.

Læs også...

En ny tradition tager form.

I tæt samarbejde med Middelfart Handel og Rektor Betina Axelsen på Middelfart Gymnasium & HF, er der planlagt fælles studenterfejring for at markere afslutningen på

Læs mere