Nyheder

Klimapatruljen – Sammen om en grøn fremtid i Middelfart

Ugen begyndte med et spændende cafémøde for medlemmerne af Middelfart Handel, hvor grøn omstilling var på dagsordenen. Et af temaerne var GRØN BUTIK 2.0, præsenteret af Mikkel Johansen fra Middelfart Erhverv. Her fik deltagerne indsigt i vigtigheden af at tage aktiv del i den grønne dagsorden og hvordan det kan styrke både forretning og miljø.

I samarbejde har Middelfart Erhverv, VisitMiddelfart, Middelfart Handel og Brobygning Middelfart iværksat et nyt initiativ: Klimapatruljen. Formålet er at støtte og sparre med virksomheder på deres grønne rejse – uanset om de lige er begyndt eller allerede er i gang.

Klimapatruljen består af de fire erhvervsforeninger, som tilbyder at komme på sambesøg hos virksomheder for at kortlægge deres grønne potentiale og identificere muligheder for yderligere bæredygtige tiltag. På den måde skabes et tæt samarbejde om den grønne omstilling og finde muligheder for at implementere løsninger, der kan gøre en reel forskel for både virksomhederne og klimaet.

Efter cafémødet blev de første aftaler hurtigt booket, og vi ser frem til at besøge flere lokale virksomheder. Har du også behov for at finde ud af, hvilke muligheder der er for dit næste skridt, så kontakt os gerne.

Læs også...