Middelfart Sommerby er skabt som et samarbejde på tværs af Visit Middelfart, Middelfart Handel, Middelfart Kommune og os i Brobygning Middelfart med et øget fokus på at skabe sammenhænge.
Sommeren 2023 har nemlig budt på mange store events som f.eks. VM på marinaen og Take That koncert samt masser af aktiviteter og koncerter i midtbyen. For at vise gæster og borgere det brede udbud af oplevelser i Middelfart, var der øget fokus på planlægning og markedsføring som en fælles indsats og med fælles identitet for at få flest mulige til at opleve og besøge sommerbyen.
Selvom sommeren vejrmæssigt har budt på lidt af hvert så viser data, at besøgstal i midtbyen ligger pænt stabilt sammenlignet med 2022 og at wayfinding mellem midtby og marina har bidraget til at 1.400 personer har taget turen ind til midtbyen fra marinaen. Særligt søndagskoncerterne har trukket folk til midtbyen, hvor børnefamilier også udgør en større del af bybilledet.
Data giver mulighed for at planlægge aktiviteter, når der er mange mennesker i midtbyen og med efterår og julen for døren, tør vi godt love et spændende program med oplevelser og aktiviteter så flere – lokale, medarbejdere og gæster udefra – opdager Middelfart og de mange muligheder.
Følg med på eventsimiddelfart.dk og opdag Middelfart!
Få mere indsigt i hvilken data der er indsamlet i juli i midtbyen