Traditionen tro samledes mere end 700 erhvervs- og kulturfolk i Laden på Hindsgavl Slot i begyndelsen af det nye år til nytårskur. I år var en af områdets håndværksspecialister, konditor og chokolatier Rikke Kring, rykket med ind for at vise sine lækkerier frem.
Rikke Kring har butik og produktion i det centrale Middelfart, hvorfra hun sælger sine chokolader, konfekt og ikke mindst den populære Middelfart-tærte. Hun vil gerne udvide sit konditori med nye aktiviteter i et større lokale, hvilket hun har søgt sparring til hos Brobygning Middelfart. I 2020 går jagten således ind på investorer og egnede lokaler i det centrale Middelfart. Læs artikel på fyens.dk
Marsvin på 20 kilo
Med til kur havde Kring Chokolade et 20 kilo tungt marsvin af chokolade.