Nyheder

Opdag Middelfart

Som et nyt tiltag blev nye medarbejdere og pendlere fra virksomheder på tværs af hele kommunen, inviteret på visningstur. De kender nemlig deres arbejdsplads –og nu kender de også området og byen omkring. Der er nemlig mange muligheder i både frokostpauser, efter fyraften og en eventkalender fyldt med oplevelser året rundt, så man kan komme retur i en weekend eller ferie.

Turen startede med en bus forbi nogle af kommunens oplevelsesfyrtårne for at inspirere til oplevelser med kolleger og efter fyraften. Vi sluttede af med en bynær gåtur efterfulgt lokale smagsoplevelser på en af byens caféer.

Tilbagemeldingerne var positive, smilene store, viden om byen og området større, så nu har vi endnu flere medarbejdere der har Opdaget (mere) Middelfart.

Er du også nysgerrig og vil lære området, hvor du arbejder, endnu bedre at kende? Så klik og tilmeld dig næste visningstur den 29. oktober:
https://lnkd.in/dQfjygHh

Ps. Som ekstra overraskelse, fik alle deltagerne også en velkomstpose, så kan de nemlig også opdage Middelfart på egen hånd 🛍️

Læs også...