Nyheder

Opdag Middelfart

I vinterferien inviteres børnefamilier til at opdage endnu mere af alt det, Middelfart har at byde på. Alle skolebørn får nemlig et Oplevelsespas med hjem i skoletasken – et kuponhæfte fyldt med spændende aktiviteter og gode tilbud, der kan bruges i ferien.

Oplevelsespasset er resultatet af et stærkt samarbejde med Visit Middelfart og Middelfart Handel.
Det er én af flere indsatser, der skal synliggøre byens mange muligheder og gøre Middelfart endnu mere attraktiv for borgere, medarbejdere, besøgende og tilflyttere.

Oplevelsespasset giver børnefamilier mulighed for at for at opleve kommunens mange tilbud samlet ét sted. Fra sjove familieaktiviteter til smuk natur og spændende kultur, åbner det døren til alt det, der gør Middelfart til noget særligt. For at sikre, at også gæster kan få glæde af Oplevelsespasset, vil det være tilgængeligt på kommunens fire biblioteker. På den måde kan endnu flere opdage Middelfart – måske endda som det perfekte sted at bo og leve som børnefamilie.

Tiltrækning af nye borgere er en vigtig prioritet for Middelfart Kommune, hvor vi samarbejder om universet Opdag Middelfart og skaber rammerne for en attraktiv og levende kommune. I 2025 retter vi et særligt fokus mod børnefamilier, der gennem målrettede kampagner skal opleve alt det, Middelfart har at byde på – fra unikke oplevelser til den særlige stemning og stærke fællesskaber. For at lykkes er stærke samarbejder og tværgående indsatser vigtige. Oplevelsespasset er en konkret indsats, der understøtter strategien og inviterer flere til at opdage glæden ved at være en del af Middelfart.

Læs også...

I morgen leveret i dag…

Middelfart X netværket er lokale erhvervsledere med kærlighed til og visioner for Middelfart. De er sammen om at skabe forandringer og forbedringer i byen til

Læs mere

Opdag Middelfart

I vinterferien inviteres børnefamilier til at opdage endnu mere af alt det, Middelfart har at byde på. Alle skolebørn får nemlig et Oplevelsespas med hjem

Læs mere