Maj 2026 blev en historisk måned for Middelfart. Med 152.000 registrerede gæster i bymidten blev der sat ny besøgsrekord – et resultat af stærke partnerskaber og et tæt samarbejde mellem Brobygning Middelfart, Middelfart Kommune, Middelfart Handel, foreninger, sponsorer og det lokale erhvervsliv.
Gennem hele måneden blev bymidten fyldt med oplevelser og aktiviteter som Roséfestival, Middelfart Halvmarathon, Rock under Broen Kids, Marsvinedagen og Royal Run, der tilsammen skabte liv, fællesskab og øget handel.
Brobygning Middelfart har været en aktiv medspiller i planlægning, koordinering og udvikling af flere af aktiviteterne – blandt andet eventzonen på Nytorv under Royal Run – ligesom en række sponsorpartnerskaber har gjort det muligt at løfte oplevelserne til et nyt niveau.
Den nye besøgsrekord viser, hvad der kan skabes, når kommune, erhvervsliv, kultur og foreninger arbejder sammen om en fælles vision: at gøre Middelfart til en endnu mere attraktiv by at besøge, handle i og opleve.
Fotokreditering til: Peter Leth-Larsen