FLUKS

Fælles bord – fælles fremtid

Brobygning Middelfart har modtaget støtte fra FLUKS Testpuljen til at styrke unge fællesskaber. Formålet er at styrke fællesskabet blandt unge på erhvervsuddannelser, som ofte står uden de naturlige sociale fællesskaber, der findes på andre ungdomsuddannelser. Samtidig ønsker vi at tiltrække flere unge til netværket og vise dem veje ind i eksisterende fællesskaber og kulturmiljøer. Initiativet skal skabe bro mellem unges faglige hverdag og de kulturelle og frivillige muligheder, som findes i kommunen – og særligt i KABEL29, et nyt mødested og ungezone i Tråden. Gennem fælles madlavning, kreative værksteder og kulturoplevelser ønsker vi at styrke unges tilknytning til lokale fællesskaber og give dem konkrete erfaringer med frivillighed og medskabelse.

 

Tak til Region Syddanmarks FLUKS Testpulje for at være med til at bane vejen for stærke ungefællesskaber.