Nyheder

Unges ideer til TRÅDEN – fremtidens mødested i Middelfart.

I går var 40 engagerede unge mennesker inviteret på Gamborg Bryghus til en inspirerende workshop med ét fælles mål: at sætte deres præg på UNGEZONEN, det nye mødested for unge i Middelfart.

Workshoppen var fyldt med nysgerrighed, kreativitet og masser af idéudveksling. De unge kom med værdifulde input til alt fra aktiviteter til indretning – forslagene spændte bredt og bød på alt fra kreative værksteder i containere og eventrum til hyggelige loungeområder under loftet, hvor man kan slappe af og mødes med vennerne.

“Det er vigtigt, at UNGEZONEN bliver et sted, hvor unges stemmer høres, og hvor de kan få et rum, der afspejler deres behov og drømme” udtaler Lene Lawaetz, direktør i Brobygning Middelfart.

Nu er vi alle spændte på næste skridt, hvor dygtige arkitekter sammen med os i Brobygning Middelfart, Middelfart Kommune og en række erhvervsfolk skal arbejde sammen om at bringe de unges idéer til live, så der skabes et fedt mødested og fællesskab for Middelfart kommunens mange unge.

Vi siger tusind tak til alle de unge deltagere for deres fantastiske bidrag – vi glæder os til at byde dem alle velkommen i UNGEZONEN i 2025.

Læs også...

Brobyggerprisen 2025

Lørdag den 11. oktober blev årets Brobyggerpris 2025 uddelt under Byens Bedste Middelfart – en festlig aften fyldt med energi, grin, musik og masser af

Læs mere