Vi er i gang – i går var der inviteret til opstartsmødet for CraftFestival 2025 for erhvervsuddannelser og virksomheder på tværs af hele Middelfart kommune. For fjerde år i streg afholdes craftfestival for alle kommunens udskolingselever. Den 28. og 29. august forvandles området i og omkring Lillebæltværftet til et levende udstillingsvindue for erhvervsuddannelsernes mange karrieremuligheder.
Elever og lærlinge fra mange brancher gør klar til at vise deres uddannelse og karriere frem på en spændende og involverende måde. Målet er at inspirere og vise elever i 7. -10. klasse de mange muligheder en erhvervsuddannelse rummer.
Tak til alle erhvervsskoler, faglærere, vejledere og virksomheder, der var med til opstarten – og tak til Middelfart Kommune som har taget over på projektet – vi glæder os til at fortsætte det gode samarbejde frem mod craftfestival 2025.