I Brobygning Middelfart har vi ansat Johanne Ellegaard, som skal arbejde sammen med Karla Arvad Meier om at udvikle KABEL29 med et særligt fokus på iværksætteri.
Johanne læser til daglig serviceøkonom på UC Lillebælt i Odense, hvor hun blandt andet studerer iværksætteri og forretningsudvikling. Hun har sammen med sit tidligere hold vundet DM i entreprenørskab for tre år siden, da hun gik på IBC.
Johanne har været med på sidelinjen lige fra vores første ungeworkshop tilbage i november 2024.
Der var det tydeligt, at hun har et stort hjerte for iværksætteri og forretningsudvikling og derfor bliver den første opgave, Johanne står i spidsen for, at finde nogle unge, der vil være med at skabe, udvikle og drive KABEL29’s cafe. Hun har udsendt et Open Call, hvor de søger efter ildsjæle, som er interesseret i hvordan det fungerer, at starte en forretning op. Alt fra indkøb, drift til lønninger og salg.
Læs mere om Open Call:
