Efter en veloverstået craftfestival, hvor flere end 1.300 udskolingselever på tværs af Middelfart kommune fik øget kendskab til de mange muligheder en erhvervsuddannelse giver, har vi over de sidste par måneder evalueret og snakket sammen med vores samarbejdspartnere.
Alle input fra evalueringen med virksomheder, elever og lærere på skolerne, uddannelsesvejledning samt erhvervsuddannelserne er samlet til et overblik. Overordnet var der stor tilfredshed med arrangementet og udbyttet – særligt glædeligt er det at mange elever har udtrykt en øget interesse for mulighederne ved en erhvervsuddannelse, som er et af fokusområderne ved craftfestival.
Læs vores evaluering, som vi tager udgangspunkt i når 2024 planlægningen starter til marts. Vi glæder os til at sætte endnu mere fokus på erhvervsuddannelser sammen med alle vores samarbejdspartnere.
Genoplev den gode stemning fra to dage med craftfestival 2023 på Lillebæltsværftet og Middelfart Gammel Havn.
Hvis du også vil være en del af craftfestival 2024, så kontakt Lotte på lotte@brobygningmiddelfart.dk